Vi er lidt kede af det ikke er forår endnu. Der er en tendens til at bladene på træerne er lidt mere grønne, men vinden blæser ufortrødent videre. Og vores vej er den koldeste i Chicago.
Så, i dag bliver det ikke en ekspedition til et nyt og spændende breakfast sted. Vi valgte det sikre, nemlig Yolk lige rundt om hjørnet.
Med bacon |
En hel dag gik på Art Museum of Chicago. Der var slet ikke tid til frokost. Og efter museet var der et lille møde med Mike. Han var begejstret for beskrivelsen af posterfremvisningen og de forslag til nye forskningsforløb der var resultatet. Men han var ikke tilfreds med, at vi havde droppet Chicago Pizzaen fra vores tanker om aftensmad. Og Mike havde ret. For vi besluttede at give deep pan pizzaen en chance. Kunne vi ikke komme ind på Purple Pig ville vi gå på Uno.
Og der var 1 time og 45 minutters ventetid udenfor i bidende kulde på Purple Pig, som er et af de hotteste steder i down town.
Så det blev Uno, som påberåber sig at være det sted, hvor Chicago Pizzaen blev opfundet.
Og ventetiden var kun 45 minutter og vi fik lov at vente ved baren - hvor der var varmt -
Chicago Pizza er en deep pan pizza med sprød kant og bund. Bunden er ikke svampet som ddep pan pizzaer ellers godt kan være, og mere ærteagtig end normal pizzabund. Tomatsovsen var sød og tomatkraftig, osten blød og lang, og nærmest af samme volumen som en almindelig ostefondue. Ellers var der almindelig champignon, løg og pepperoni på Ingers og BBQ kylling på min.
Stykkerne var monstrøst store
Så der blev levnet mere end vi havde spist. Men resten kom i en doggybag til frokost i morgen.
Og så hjem gennem den bidende kolde Chicagonat,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar