Dejligt hotel det rigtige sted i byen ved Commenwealth Ave., nær Charles River, stort indkøbscenter - der var nogle og tyve eateries - og en dejlig gade med mange små butikker, ganske anderledes end Chicago. Meget er anderledes i Boston, det er en hvid by, hvor chicago har mere end 50% afro-amerikanske og 10% spansktalende borgere, det er ikke så ren en by, bilerne er mindre og der er ikke en mad eller drik i hånden på alle der går forbi. Mere europæisk og hyggelig, men alligevel er der mange point til Chicago.
Vi gik ned mod downtwn og nød det dejlige forårsvejr. Kirsebærtræerne blomstrede osv. men morgenmaden var ikke specielt fantastisk.
Ikke dårlig, men bagels!! Min var med æg og bacon og Ingers uden!!!
Vi fik frokost i Quincy Market bestående af to smagsprøver med clam chouder.
Quincy er alle muligheders marked.
Og meget meget mere.
Tilbage til hotellet, red line, skift til blue line - samme tog som vi tog dengang vi havde været til 4.juli sammen med 3-400.000 af vores nærmeste venner for at høre Boston Pops spille 1812 overturen med kirkeklokker, kanoner og hele molevitten - ud til endestationen, hvor Russ samlede os up.
Amerikanske spisevaner er anderledes. Meget anderledes. Ingen eftermiddagskaffe eller kager.
Hurtig aftensmad med crabcakes, en skive tomat med ost og en noget stegt tortilla lignende dims. Der var vilde ris til. Og det var, hvad der var..
Carole fortalte om Lauries bryllup, hvor Russ ville lave paella til dem der boede hos dem - bl.a. Jeppe og Eva-Marie - Han havde , mente han, et halvt hundrede ingredienser i opskriften, men desværre ikke læst opskriften omhyggeligt. Så han stegte og stegte, men der var en ekstrem forhold mellem hvornår de forskellige ingredienser var færdig, for han havde brugt vilde ris, der som bekendt har en meget lang kogetid…
Men god whisky til snakken, og efter vi havde vænnet os til at der ikke eksisterer nødning eller høflige forespørgsler om der var noget vi trængte til, fandt vi ud af, at ville vi have kaffe eller te, så skulle vi bare selv lave det - ingen problemer -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar