Boston/Chicago - dag 11

Igen en god nat og en fantastisk morgen. Temperaturen var som på en meget stille, varm dansk sommerdag. Blå himmel, blå sø og mange nyudsprungne blomster.
Og morgenmaden duftede så godt.
Det var en kage/brød som Caole havde lagt sammen dagen før. Kardemummebrød af finsk oprindelse og så en oste/æggekage, der var lavet aften i forvejen. Yderst velsmagende - og vi fik opskriften, men vi kan ikke huske den i skrivende stund. Ellers en god ting når man har mange morgengæster og vil gøre det nemt. Vi må skrive til Carole og få den igen.

Og John, Genny og børnene kom til mors dag og fik morgenmad.













Laury kom senere på formiddagen med hunden og drengen. Godt at se dem. Men vi skulle til Chicago og tog afsted i det flotteste vejr.
Jeg må ikke sige det til nogen, men jeg fik en kyllingeburger hos MacD i lufthavnen.
Og velankommet til Chicago med intensioner om en vandretur langs søen - og så buldertordner det og styrter ned. Så det blev til dagbog i stedet.

Men aftensmaden var OK.
Vi blev enige om en bytur og tog Read LIne og stod af et vilkårligt sted. Efter lidt vandring fandt vi en italiensk restaurant. Der var ingen grund til at gentage successen med deep pan pizza, og slet ikke almindelig pizza så spagetti og rissotto blev bestilt.


Og det var den bedste spagetti jeg har fået. Fast i konsistensen og alligevel blød, hundredvis af små muslinger og en cremet sov jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skulle efterligne - lidt i retning af kulsvigerkonens sovs -

Og rissottoen med champignon var fuldstændig som jeg drømmer om mine risotto skal være, men nok sjældent er.
Og det passede med vores klippekort til undergrundsbanen. Vi havde brugt det sidste og vejret var så fint, at vi kunne gå hjem.

Boston - dag 10

Dejlig nat - dejlig morgen - fantastiske omgivelser.
Vi var lidt flove, for vi havde sovet til 8:30 og morgenmaden havde stået længe i ovnen.

Jeg tror vi kalder det for Arme Riddere, bare lavet i ovn og med smeltet ost. Friske bær, sirup og flødeskum fra spraydåse.
Helt klart noget vi skal prøve til børnebørnene engang -
Der var 3 kasser med mindst 6 forskellige frugtteposer og en enkelt med almindelig god te.








Og så talte vi og talte og ..
Carole hentede Genny og Johns børn og de var hyggelige at have omkring. De spiste ikke meget til frokost, men det er vist noget alle bedsteforældre har problemer med.

Det var ellers en yderst velsmagende buritto Carole havde lavet med skinke, bacon og tomat inden i. Og en suveræn blueberry/chili sovs. Den skal klart efterprøves. Det burde kunne lade sig gøre.










Velsmagende, men ikke de mængder vi har været vant til. Og det er helt bevidst fra deres side, de er meget omhyggelige med deres mad. Fedtfattig, små mængder, let fremstillelig og gerne noget der kan laves i forvejen.
Det var for eksempel både aftensmaden og næste dags morgenmad der var planlagt, så Carole skulle være mindst muligt i køkkenet.
John kom om eftermiddagen og tog os med ud at stemme til det lokale valg, og senere kom Genny hjem fra en tre-dages løbetur - og hun var ret træt, så de tog hurtigt hjem efter aftensmaden.
Ikke den mest spændende lammesteg, men den havde været hurtig at lave. Børnene fik kyllingestykker, mændene rødvin og pigerne hvidvin.

Og vi lavede kaffe og fik whisky og snakkede.

Boston - dag 9

Dejligt hotel det rigtige sted i byen ved Commenwealth Ave., nær Charles River, stort indkøbscenter - der var nogle og tyve eateries - og en dejlig gade med mange små butikker, ganske anderledes end Chicago. Meget er anderledes i Boston, det er en hvid by, hvor chicago har mere end 50% afro-amerikanske og 10% spansktalende borgere, det er ikke så ren en by, bilerne er mindre og der er ikke en mad eller drik i hånden på alle der går forbi. Mere europæisk og hyggelig, men alligevel er der mange point til Chicago.
Vi gik ned mod downtwn og nød det dejlige forårsvejr. Kirsebærtræerne blomstrede osv. men morgenmaden var ikke specielt fantastisk.

Ikke dårlig, men bagels!! Min var med æg og bacon og Ingers uden!!!













Vi fik frokost i Quincy Market bestående af to smagsprøver med clam chouder.

Quincy er alle muligheders marked.

Og meget meget mere.

Tilbage til hotellet, red line, skift til blue line - samme tog som vi tog dengang vi havde været til 4.juli sammen med 3-400.000 af vores nærmeste venner for at høre Boston Pops spille 1812 overturen med kirkeklokker, kanoner og hele molevitten - ud til endestationen, hvor Russ samlede os up.
Amerikanske spisevaner er anderledes. Meget anderledes. Ingen eftermiddagskaffe eller kager.

Hurtig aftensmad med crabcakes, en skive tomat med ost og en noget stegt tortilla lignende dims. Der var vilde ris til. Og det var, hvad der var..

Carole fortalte om Lauries bryllup, hvor Russ ville lave paella til dem der boede hos dem - bl.a. Jeppe og Eva-Marie - Han havde , mente han, et halvt hundrede ingredienser i opskriften, men desværre ikke læst opskriften omhyggeligt. Så han stegte og stegte, men der var en ekstrem forhold mellem hvornår de forskellige ingredienser var færdig, for han havde brugt vilde ris, der som bekendt har en meget lang kogetid…


Men god whisky til snakken, og efter vi havde vænnet os til at der ikke eksisterer nødning eller høflige forespørgsler om der var noget vi trængte til, fandt vi ud af, at ville vi have kaffe eller te, så skulle vi bare selv lave det - ingen problemer -

Chicago/Boston - dag 8

Tid til at pakke.
Morgenmad på breakfast yndlings restauranten, Yolk.
Der var behov for noget mere end sædvanligt, da turen til Boston var planlagt uden frokost og derimod stor aftensmiddag. Forventningerne var høje..

Inger fik Western Menu
En halv annanas med youhurt og mange forskellige frugter.












Og jeg en noget amerikaniseret udgave af Egg Florentine. I den chicagoanske udgave var der i bunden et tykt stykke hvidt brød dækket med et tyndt lag spinat, champignon, tomat og  pocherede æg og toppet med Hollandaise! Dertil sædvanlige Hush Brownies og ikke sædvanlig annanas og melon.



Jeg spiste ikke op. Det smagte godt, spinaten var fint dampet og æggene perfekt pocherede, mn der var meget mad.



Turen til Boston med Spirit var uproblematisk, turen til hotellet behagelig med en venlig chauffør og hotellet fint pladseret ved River Charles.
Vi genså konkylien, hvor Boston Pobs har spillet i to menneskealdre og hvor vi så dem 4.luli for mange år siden.
Og så havde vi glædet os til Main Lobster, som vi lærte at spise hos Hans i New York. De var ikke helt så store som dem vi fik hos Hans - dem glemmer vi aldrig - men de var 1.5 pound og utrolig lækre.

Og som forret clam chowder.

Hele svineriet med forklæde og masser af smør. Der var lidt unødvendig tilbehør,, men bønnerne og kartoffelmosen med ost var nu ikke helt dårlig til Og en klar, ren og let frugtrig portogisisk hvidvin.












Det var hårdt arbejde, men umagen værd-

Bare se på halekødet, og det er intet imod, hvad der gemmer sig i kløerne.

Boston er en dejlig by!

Chicago - dag 7

Varm formiddag og først på eftermiddagen.
Hurtig og god morgenmad på Bongo Room. Der er knap så mange gæster som første gang vi var her, men pænt besøgt alligevel - OG PORTIONERNE - Vores nabobord fik noget der lignede vafler lagt i lag med ost over og kartofler til, mindst 15 cm højt. Og så en omelet som sideanretning…



Vi nøjedes med æg, henholdsvis spejlæg og scramble.













Formiddagen gik med at se på fisk. Akvariet er klart et besøg værd og vi havde god tid. Vi så delfin dressur som mindede utroligt om vores hundedressur, og 4D film om fortidsmonstre ( 4D med bevægelser i stolen, vanddråber fra de uhyrer der sprang ud af vandet efter os og baggrundslys. Forbløffende godt) - Og hvad har det med mad at gøre?  Jo, der lugtede utrolig godt af muslingesuppe overalt.

Frokosten fik vi på et særdeles kendt sted. Billy Goat. På 430 N Michigan Ave; lige under Magnificient    Mile.


Ingers skinkeburger havde det mest kedelige skinkekød i, man kan forestille sig.

Burgeren var ikke særlig god, kødet lidt fedt og det eneste formidlende var at bollen var sprød og velsmagende og at man selv kunne komme relish, løg, saltagurg, sennep og ketchup på.

Men omgivelserne var fantastiske, meget afslappet drikke sted med ældgamle og nye billeder af prominente gæster.

Når man er i Chicago skal man ud og høre blues. Man hører det mange steder, tiggerene der sidder med bægeret til penge og bruger det som rytmeboks til den medbragte gettoblaster, i butikkerenes musiktapet, og så den rene vare på House of Blues.


Vi kunne have siddet der hele natten, men skulle hjem og pakke, så det blev un til nogle timer. Så lækker musik med en guitarist der sang godt og som havde elegante, lynhurtige løb med enorm præcision og nerve. Loyalt støtte af trommer og bas.









Og inden musikken - de sødeste, kødfulde møre ribs med baked beans og coleslaw. Det kan ikke laves sådan i Danmark.
Desværre danske bacon svin, I er ikke gode nok.

Chicago - dag 6

Endelig. En dag med sol, og hvor det kun blæser moderat.
Ned og leje cykler, ingen problemer med at finde ud af systemet (kun lidt hjælp fra en venlig stedkendt), og så afsted nordpå.


Ved Art Institute var der billig morgenmad.
Jeg er overvældet af synet af de store tallerkener folk sidder med, og så kan jeg pludselig ikke spise noget. Så det blev en kop god breakfast te - de laver forbløffende god te herover - og en croissant. Yoghurt til Inger, hun påstår det skal vi fortsætte med, når vi kommer hjem. Men den diskussion tager vi til den tid.







Det blev en dejlig dag langs søen. Solen skinnede og der var højt humør. Efter besøg på Navy Pier spiste vi medbragt frokost ved et sommerteater. Ja, det var lukket, så vi sad på græsset i læ udenfor.


Og den medbragte mad var resterne af pizzaen fra dagen før. Det var en god ide. Bunden var stadig sprød, det tykke ostelag smagte udmærket og fyldet var barbequekrydret, kyllingen mør og tomatsovsen fyldig.

Det blev en lang tur med en afstikker til Wrightleys stadium, hvor de berømte baseball kampe bliver spillet. The Cubs skulle spille om aftenen og der var allerede ved 3-tiden mange der ventede på at blive lukket ind. Hele området bar præg af baseball entusiasme. I de tilstødende gader lå bar ved bar, så der var plads til drukture til tusinde af mennesker. Vi kom ikke ind på stadium, jeg havde ellers regnet med den traditionsrige Chicago Hot Dog som de laver derinde…

Eftermiddagskaffen tog vi på et hyggeligt studentersted i en kæmpe boghandel - Barnes & Nobles - der er tilknyttet DePaul University. Der var lige så hyggeligt som første gang og deres blueberry muffins er fine og lette samtidig med der er gods i dem.

Det blev en vindblæst dag. Efter nogle og fyrre kilometer på cykel orkede vi ikke at finde en fancy restaurant, så vi gik på Eleven og fik lige så god en burger som den anden dag. Mindst lige så god!

Chicago - dag 5

Igen en frysende kold dag.
Vi er lidt kede af det ikke er forår endnu. Der er en tendens til at bladene på træerne er lidt mere grønne, men vinden blæser ufortrødent videre. Og vores vej er den koldeste i Chicago.
Så, i dag bliver det ikke en ekspedition til et nyt og spændende breakfast sted. Vi valgte det sikre, nemlig Yolk lige rundt om hjørnet.

Med bacon

Og igen en fremragende morgenmad. Intet nyt hos Inger, youghurt med bær som sidst, men jeg vovede den store forandring og fik bacon til spejlæggene. Jeg er en kryster, for det var de mest fantastiske retter de andre borde fik. Men starte dagen med en 200 grams hakkebøf under 3 pocherede æg og kartofler - det kan jeg altså ikke. Eller en halv ananas fyldt med æg og frugter…..  Eller 15 cm vafler drivende i honning!






En hel dag gik på Art Museum of Chicago. Der var slet ikke tid til frokost. Og efter museet var der et lille møde med Mike. Han var begejstret for beskrivelsen af posterfremvisningen og de forslag til nye forskningsforløb der var resultatet. Men han var ikke tilfreds med, at vi havde droppet Chicago Pizzaen fra vores tanker om aftensmad. Og Mike havde ret. For vi besluttede at give deep pan pizzaen en chance. Kunne vi ikke komme ind på Purple Pig ville vi gå på Uno.
Og der var 1 time og 45 minutters ventetid udenfor i bidende kulde på Purple Pig, som er et af de hotteste steder i down town.

Så det blev Uno, som påberåber sig at være det sted, hvor Chicago Pizzaen blev opfundet.
Og ventetiden var kun 45 minutter og vi fik lov at vente ved baren - hvor der var varmt -
Chicago Pizza er en deep pan pizza med sprød kant og bund. Bunden er ikke svampet som ddep pan pizzaer ellers godt kan være, og mere ærteagtig end normal pizzabund. Tomatsovsen var sød og tomatkraftig, osten blød og lang, og nærmest af samme volumen som en almindelig ostefondue. Ellers var der almindelig champignon, løg og pepperoni på Ingers og BBQ kylling på min.

Stykkerne var monstrøst store

Så der blev levnet mere end vi havde spist. Men resten kom i en doggybag til frokost i morgen.













Og så hjem gennem den bidende kolde Chicagonat,